Hvornår har du sidst sagt nej til en opgave?

I dag er det jo nærmest blevet helt almindeligt at arbejde som konsulent i stedet for at være ansat.

Det giver frihed.

Variation.

Nye perspektiver.

Og lidt flere kaffekopper rundt omkring i landet.

Men da jeg startede, kunne det også føles en smule ensomt.

Som om man stod lige udenfor døren og kiggede ind.

Ikke helt inde. Ikke helt ude.

Bare… lidt ved siden af.

I dag føles det anderledes.
‍

Jeg kommer i mange virksomheder. Jeg får lov til at kigge med helt tæt på. På hverdagen. På udfordringerne. På ambitionerne.

Og jeg føler mig faktisk forbundet.

Ikke fordi jeg er en del af organisationen.

Men fordi jeg er en del af det, de prøver at lykkes med.

Og det er en ret fin følelse.

Forskellen er nok, at jeg i dag hviler mere i den værdi, jeg skaber.

Og det ændrer noget.

Noget ret grundlæggende faktisk.

For jeg har taget en beslutning.

Jeg går altid ind i en virksomhed for at gå igen.

Og ja, det lyder lidt som noget, man måske skulle have tænkt lidt mere over, inden man sagde højt.

For mange vil jo gerne have, at man bliver.

At man lige tager lidt mere.

Løser lidt flere opgaver.

Bliver hængende.

Men for mig ligger værdien et andet sted.

Den ligger i at give indsigt.

Skabe klarhed.

Bygge noget op, som kan stå selv.

Så de selv kan tage det videre, når jeg er gået.

Og lige dér ligger forskellen.

På det, du skal bruge en konsulent til.

Og det, du skal ansætte til.

En konsulent skal ikke bare løse opgaven.

En konsulent skal gøre dig i stand til selv at løse den næste gang.

Så når du spørger, om jeg vil hjælpe dig i gang med din hjemmeside.

Eller lægge fundamentet for din brandstrategi.

Så siger jeg ja.

Meget gerne.

Men hvis du vil have mig til at lave alle dine SoMe posts.

Så siger jeg nej.

Ikke med dramatik.

Bare roligt.

Nej.

Ikke fordi jeg ikke kan.

Men fordi det ikke er der, jeg skaber mest værdi.

Og måske er det i virkeligheden dér, det bliver interessant.

Ikke hvornår vi siger ja.

Men hvornår vi tør sige nej.

For værdi handler ikke om, hvor meget vi laver.

Det handler om, hvad vi efterlader.

‍