Har du balance i dit lederskab?

At de bidrager.
At de kan se sammenhænge.
At de tager ansvar.
At de er med.

Det kender vi alle sammen.

Vi taler for at forklare.
Vi taler for at blive forstået.
Vi taler for at vise, at vi er til stede.

Men nogle gange bliver vi så optagede af at hælde ud, at vi glemmer at hælde noget i.

Det er lidt som en gryde.

Hvis du hælder flere ingredienser i, får du mere at arbejde med.

Mere smag.
Mere dybde.
Flere nuancer.

Men hvis du bliver ved med at hælde ud, uden at fylde nyt på, bliver der til sidst mindre i gryden.

Måske er det sådan med mennesker også.

Hvis vi hele tiden taler, forklarer og viser, hvad vi ved, kan vi komme til at tømme os selv for nærvær.

Vi giver noget ud.
Men tager vi nok ind?

Når vi lytter, fylder vi på.

Vi får nye perspektiver.
Vi får øje på det, vi ikke selv havde tænkt.
Vi mærker stemningen i rummet.
Vi ser det, der ikke altid bliver sagt direkte.

Nysgerrighed handler måske netop om det.

At kunne tage mere ind, før vi hælder mere ud.

Når vi er nysgerrige, får vi et større overblik.
Vi bliver ikke lige så let væk i detaljen.
Vi opdager flere sammenhænge.

Og måske bliver vi bedre til at forstå, før vi prøver at blive forstået.

I mange møder er det ofte dem, der taler mest, vi lægger mærke til.

Dem, der svarer hurtigt.
Dem, der fylder rummet.
Dem, der kan formulere sig klart med det samme.

Men måske skal vi også lytte endnu mere til dem, der taler mindre.

For måske har de lyttet mere.

Måske har de siddet stille og samlet flere ingredienser.
Måske har de taget flere perspektiver ind.
Måske har de et større indblik, netop fordi de ikke har haft så travlt med at vise det.

Stilhed er ikke altid tomhed.

Nogle gange er stilhed et sted, hvor noget bliver samlet.
Hvor tanker får lov at lande.
Hvor overblik bliver skabt.

Det betyder ikke, at vi ikke skal tale.

Selvfølgelig skal vi dele.
Forklare.
Bidrage.
Sætte ord på.

Men måske handler det om balancen.

Balancen mellem at give og tage ind.
Mellem at tale og lytte.
Mellem at vise, hvad vi ved, og være åbne for det, vi endnu ikke har forstået.

For hvis vi kun hælder ud, bliver gryden tom.

Og hvis vi kun hælder i, uden nogensinde at dele, kommer smagen heller ikke videre.

Lederskab handler måske om at mærke, hvornår der er brug for hvad.

Hvornår vi skal tale.
Hvornår vi skal tie.
Hvornår vi skal spørge.
Hvornår vi skal lytte.

Og måske især om at skabe rum, hvor begge dele har værdi.

For de stærkeste indsigter kommer ikke altid fra dem, der taler først.

Nogle gange kommer de fra dem, der har lyttet længst.

Måske handler det derfor ikke om, hvem der taler for meget, og hvem der taler for lidt.

Måske handler det om at blive mere bevidst om sit eget ansvar i rummet.

Siger jeg altid noget?
Eller siger jeg aldrig noget?

Fylder jeg gryden?
Eller hælder jeg kun ud?

For det er ikke de andres ansvar, at jeg stopper med at tale.

Og det er heller ikke de andres ansvar, at jeg begynder.

Det er mit ansvar at mærke, hvad situationen kalder på.

Hvornår skal jeg dele?
Hvornår skal jeg lytte?
Hvornår skal jeg træde frem?
Og hvornår skal jeg give plads?

Det er ikke et enten eller.

Det er en balance.

Og måske er det netop dér, lederskabet begynder.

Også uden at det står på en titel.

‍