.png)
Opslagene fra virksomheder der lyder som solstrålehistorier fra en anden verden.Hvor kollegaerne er klasket op ad en væg for at tage et pænt billede som kun eksisterer lige præcis den dag.
Jeg kalder dem visionskommunikatørerne
Du ved godt, hvem jeg mener.
Dem der taler om fremtiden, som om den allerede er nutid.
Som om de allerede gør alt det, de drømmer om.
Bare… uden helt at være der endnu.
Og det er egentlig lidt ærgerligt.
For hvorfor betale et bureau for at kommunikere noget, man håber at blive…
I stedet for det, man rent faktisk er?
“Vores kunder betyder alt for os.”
Kunden tænker:
Hvorfor tager I så ikke telefonen, når jeg ringer?
“Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.”
Medarbejderen tænker:
Hvorfor kan jeg så ikke mærke det i hverdagen?
Og nej.
Jeg taler ikke om den ene utilfredse kunde, vi alle sammen har.
Eller medarbejderen, der bare ikke lige passede ind.
Jeg taler om det øjeblik, hvor flertallet begynder at kigge lidt undrende på det, der bliver sagt.
Og tænker:
Er det… os?
For måske er problemet, at visionerne fylder lidt for meget.
At man sidder i et mødelokale og taler om alt det, man gerne vil være.
Alt det, man stræber efter.
Alt det, der ser rigtig godt ud på en præsentation.
Men glemmer at få virkeligheden med.
Den, der foregår lige nu.
Lige her.
For hvis man kun kommunikerer i visioner, så sker der noget ret forudsigeligt.
Virkeligheden forsvinder.
Og pludselig er der ingen, der helt kan genkende virksomheden i det billede, der bliver malet.
Og så begynder det at ligne noget andet.
Noget lidt for pænt.
Noget lidt for glat.
Noget med… glimmer.
Og jeg forstår det godt.
Det er fristende.
Især i en verden, hvor alle føler, de skal være synlige.
Være skarpe.
Være inspirerende.
Men når vi kun polerer overfladen, uden at kigge på det, der er nedenunder…
Så ender vi med at kommunikere noget, som dem, der møder os i hverdagen, ikke kan genkende.
Og så mister vi noget ret vigtigt.
Troværdigheden.
For det virksomheder i virkeligheden har brug for, er ikke flere flotte ord.
Det er det modsatte.
Ærlighed.
Ægte indblik.
Ægte ambitioner.
Og ja… også ægte forbedringer.
For det ægte bor ikke i formuleringerne.
Det bor i handlingerne.
Det er dér, man kan mærke forskellen.
Det er dér, man kan se, hvem man har lyst til at arbejde sammen med.
Og hvem der mest af alt bare glimrer lidt.
Og hvis du sidder og tænker, at det her måske rammer lidt…
Så er det faktisk gode nyheder.
For så ved du også, hvor du skal starte.
Ikke i en ny kampagne.
Men i din egen indsats.
Hvis du vil skabe reel forandring.
Resten…
er bare SoMe glimmer.
Og i gamle dage, før vi fik filtre og hashtags…
Der kaldte vi det bare varm luft.